Begreb:  mening

Uddybende kommentar

Tyskeren Gottlob Frege, [. . .] gjorde opmærksom på, at to udtryk, som betegner samme ting, godt kan have forskellig mening. Fx betegner "forfatteren til Fyrtøjet" og "Danmarks berømteste forfatter" samme person, men de to udtryks mening er ikke den samme. Endvidere behøver et ord slet ikke at betegne noget for at have mening; "julemanden" er et meningsfyldt udtryk. Frege betonede derfor, at man må skelne mellem mening og reference, dvs. det, som udtrykket betegner. Imod teorien om, at mening er en særlig slags oplevelse, indvendte Frege, at sproglige udtryk må være alment forståelige, hvorfor deres mening ikke kan være noget subjektivt og privat." (Harnow Klausen, 2004).

Både på dansk og tysk betyder ordet "Mening"/"Meinung" både "betydning" og "opfattelse". I eksemplet med HCA er "forfatteren til Fyrtøjet" = en betydning, mens "Danmarks berømteste forfatter" = en opfattelse. En "opfattelse" af noget er ikke også dette nogets "betydning. Opfattelser verificeres af iagttageren, betydninger verificeres af det iagttagnes egenskaber. "Betydning" angiver enten synonymik eller konsekvens.
Brugt om en handling betyder "mening" normalt "hensigt". Ex: "Hvad er meningen med at fjerne den stol fra bordet?" Spørger man fx efter "meningen med livet ?" må man efterlyse et ophav til den eller det, hvis handling har skabt "livet", hvad man så derefter forstår ved "livet" (Poul Steen Larsen, 2015)

"Jeg kand nok læse Bogstaverne, men fatter ikke Meeningen" (fra Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1731). Actus 1, Scen. 2)

"Meningen med alting er bare det samme sagt med nogle andre ord" (Da. overs. undertekst af Charles Chaplin i filmen "Rampelys", 1952).

Litteratur:

 Den danske ordbog. Bind 4 (2005). Mening. (Side 86-87). - Digital version: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mening
 Betydning 1: "(subjektiv) opfattelse eller vurdering af og holdning til en bestemt sag eller sammenhæng".
 Betydning 2: "tanke-, begrebs- eller betydningsmæssigt indhold". Synonym: betydning.
 Betydning 3: "det som en person (i tankerne) ønsker at opnå med en bestemt handling eller adfærd". - Synonymer: hensigt ; formål
 Frege, Friedrich Ludwig Gottlob (1892). Über Sinn und Bedeutung. Zeitschrift für Philosophie und philosophische Kritik, 10025-50. - Dansk oversættelse: Om mening og betydning. I: Filosofiens, sprogets og matematikkens grundlag. Oversat fra tysk af Peer F. Bundgaard. Aarhus: Århus Universitet: Philosophia, 2002. - Engelsk oversættelse: On Sense and Reference. I: Translations from the Philosophical Writings. Trans. and ed. P. Geach and M. Black. Oxford: Blackwell, 1952, 1960.
 Ordbog over det danske sprog. Bind 13 (1932). Mening. https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mening
 Betydning 1: "det, som en person under en handling ell. ytring har i tanker, i sinde".
 Betydning 1.1: "det bevidsthedsindhold, en person ønsker at give udtryk for ved en (mundtlig ell. skriftlig) ytring; betydningen, indholdet af, hvad nogen siger ell. skriver".
 Betydning 2: "i udtr., der betegner (indholdet af, hensigten med en ytring ell. handling som forstaaelig(t), vel begrundet, logisk (ell., i udtr. som det er der ingen mening i, som urimelig(t), meningsløs(t)); ræson; fornuft".
 Betydning 3: "det vedtægtsmæssige indhold af et tegn (symbol), ord, udtryk; (sproglig) betydning; ofte i forb. som i den mening, i den forstand".
 Betydning 4: "om subjektivt skøn mods. objektiv viden: det, nogen tror, synes; anskuelse; dels om en opfattelse af, hvordan noget (faktisk) forholder sig; dels (især i forb. m. poss. pron.) om en vurdering, en dom, et tykke".
 Desuden flere underbetydninger.
 Den store danske. Mening. (Forfatter: Søren Harnow Klausen, senest revideret 2016). - Digital version: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,%5Fjura%5Fog%5Fpolitik/Filosofi/Filosofiske%5Fbegreber%5Fog%5Ffagudtryk/mening (Tilgængelig 2011-07-16).

Publiceret 2007