Ordbogsopslag

forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelse

Den BDI-faglige del af uddannelse til forskningsbibliotekar og dokumentalist. FoD-uddannelsen på Danmarks Biblioteksskole fik sin første selvstændige bekendtgørelse i 1969, der afløste en bekendt­gørelse fra 1957. I 1987 udkom en ny bekendtgørelse og i 1992 fik FoD-uddannelsen sin sidste bekendtgørelse. I 2000 var 20 FoD-hold blevet uddannet. Fra 2002 blev forskningsbibliotekaruddannelsen afløst af et spor 2 på masteruddannelsen, der sigter mod den studerendes varetagelse af funktioner som forskningsbibliotekar, fagreferent eller dokumentalist i forskningsbiblioteker og andre faglige og videnskabelige informationstjenester. På dette spor blev sidste hold oprettet i 2005, hvorefter det blev nedlagt i 2006. Fra 2007 videreføres masteruddannelsen som en enhedsuddannelse.

Synonym:

fod

Sidst ændret:  04.01.2015