Ordbogsopslag

episteme  [episteme]

Hos Platon og Aristoteles betegnelse for den universelle viden der nødvendigvis og altid er sand, og hvis objekter er uforanderlige. Jf. videnformer. Se også: epistemologi og social epistemologi.

Klynge:

Videnskab

Sidst ændret:  14.12.2015

techne  [techne]

Begreb hos Aristoteles: viden om metoder og teknikker, som er en del af den proces der fører frem til målet. Oprindelig praktisk viden bundet til håndværksvirksomhed. Jf. videnformer.

Klynge:

Videnskab

Sidst ændret:  13.11.2018

phronesis  [phronesis]

Begreb hos Aristoteles: kløgt i handling1 som hverdagslivets vidensform. Begrebet er ofte oversat til praktisk visdom, jf. videnformer.

Klynge:

Videnskab

Sidst ændret:  14.12.2015

videnkultur

Videnskabelse, -formidling, -deling og -brug set i et kulturelt, socialpsykologisk og organisatorisk perspektiv.

 Videnkultur og videnmedier er navnet på ét af Det Informationsvidenskabelige Akademis tre forskningsprogrammer.

Synonym:

videnskultur

Note til ovenstående term

angående stavemåde jf. videns-

Klynge:

Information og samfund

Sidst ændret:  14.12.2015

kultur  [culture]

Fælles grundlæggende mønstre i form af normer, værdier, symboler og handlinger der binder en bestemt befolkningsgruppe sammen. Med til begrebet hører, at materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet føres videre fra generation til generation, jf. kulturarv. Termen dækker således ikke blot litteratur, billedkunst og musik, men også fx sprog, mad, hverdagskultur. Se også: kulturformidling.

 Forskellige opfattelser betoner hhv. det »finkulturelle« (finkultur) eller »populære« (populærkultur).

Klynge:

Information og samfund

Sidst ændret:  10.08.2016

mening  [meaning]

Begrebet anvendes ofte om et ords, et symbols eller en sætnings betydning, eller om en handlings hensigt. Se også: betydningsforskydning, fortolkning og meningsdanner.

 Teoretisk skelner filosoffer, sprogforskere og psykologer imidlertid ofte mellem mening og betydning, jf. uddybningen.

Klynger:

Semiotik

Sprog

Sidst ændret:  20.09.2018

almenviden  [general knowledge]

Viden der forudsættes kendt i store dele af befolkningen eller som er potentielt relevant for denne. Der findes dog meget varierende grader af almenviden, fx svarende til folkeskoleniveau, gymnasieniveau og universitære basisuddannelser. (Modsat: specialviden).

 Se også: almendannelse, common sense, oplysning1, kanon og almensprog.

Klynger:

Information og samfund

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  28.12.2015

specialviden  [special knowledge]

Viden, der - modsat almenviden - kun findes hos nogle medlemmer af samfundet. Sådanne medlemmer er fx faguddannede, specialister eller eksperter. Der findes dog meget varierende grader af specialviden.

Klynge:

Information og samfund

Sidst ændret:  18.07.2016

ikkeviden  [nonknowledge; non-knowledge]

Mangel på almenviden.

Synonym:

uvidenhed

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  22.08.2014

historieløs  [ignorant of history]

Adjektiv der udtrykker personers manglende viden om eller interesse for deres egen eller for et samfunds fortid. Dermed bliver kulturarv uinteressant og måske truet. (Modsat: historisk bevidst). Se også: almenviden og kanon.

 Ordet dækker også tilstanden efter at vigtig kulturarv er destrueret, fx ved krigshandlinger.

Klynger:

Bevaring

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  01.01.2016

etableret viden  [established knowledge]

Viden der er alment accepteret og udbredt i forskersamfund eller det bredere samfund. (Modsat viden, hvorom der hersker kontroverser og faglig uenighed, eller som ikke er nærmere undersøgt, eller som udgør myter). Se også: afgørende eksperiment, fallibilisme, erkendelsesteoretisk fundamentalisme og konsensus.

 Ofte betragtes encyklopædier for dokumenter der repræsenterer en given kulturs etablerede viden på udgivelsestidspunktet.

Klynger:

Information og samfund

Videnskab

Sidst ændret:  07.10.2015

officiel viden  [official knowledge]

Viden der er offentlig godkendt eller accepteret.

Klynge:

Information og samfund

Sidst ændret:  14.12.2015

a posteriori  [a posteriori]

Latin for: »fra det senere«. Viden der er betinget af (sanse)erfaring. (Modsat: a priori).

Synonym:

empirisk viden  [empirical knowledge]

Klynge:

Ord, termer, begrebsrelationer

Sidst ændret:  09.05.2016

a priori  [a priori]

Latin for: »uafhængigt af det tidligere«. Erkendelsesteoretisk betegnelse for viden som kan bestemmes uafhængigt af sanseerfaring. (Modsat: a posteriori).

Synonym:

ikkeempirisk  [non-empirical]

Klynge:

Ord, termer, begrebsrelationer

Sidst ændret:  27.09.2017

førstehåndsviden  [firsthand knowledge]

Viden erhvervet uden mellemled, fx ved selvsyn, tilstedeværelse eller beroende på eget studium. (Modsat: andenhåndsviden). Jf. autopsi, personlig inspektion.

Klynger:

Forskningsmetoder

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  14.12.2015

andenhåndsviden  [second hand knowledge]

Viden man har kendskab til via en sekundær kilde. (Modsat: førstehåndsviden). Se også: boglig viden, primærkilde, kildekritik og ikkelæsning.

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  14.12.2015

teoretisk viden  [theoretical knowledge]

Viden om teori. En vidensform, der måske fejlagtigt kan modstilles både empirisk viden og praktisk viden, jf. a priori. Se også: abstrakt og boglig viden.

Klynge:

Videnskab

Sidst ændret:  18.07.2016

boglig viden  [book-based knowledge]

Viden (og kundskaber) som er erhvervet ved læsning af bøger, artikler og andre tekster, fx i et akademisk miljø. Se også: teoretisk viden.

Synonymer:

boglige kundskaber

papirbaseret viden  [paper based knowledge]

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  19.03.2016

baggrundsviden  [background knowledge]

Information der er nødvendig for at kunne forstå et problem eller en situation. Inden for bibliometri: den viden der ikke citeres fordi den forudsættes (jf. obliteration by incorporation). Se også: almenviden, forhåndsviden, tavs viden, vidensbase.

Synonym:

baggrundsinformation  [background information]

Klynger:

Bibliometri

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  14.12.2015

forhåndsviden  [prior knowledge]

Den viden som man allerede har om et givent emne, før man fx læser et givent dokument eller modtager undervisning i emnet. Se også: baggrundsviden

Klynge:

Brugere

Sidst ændret:  13.07.2016

indlejret viden  [embedded knowledge]

Vidensform der ikke primært er baseret på faglige argumenter, men er indlejret i en kultur, herunder i samfundsmæssige grupperinger der har fælles interesser. Jf. boglig viden og tavs viden.

Synonym:

indlejret visdom  [embedded wisdom]

Klynge:

Information og samfund

Sidst ændret:  16.07.2016

tavs viden  [tacit knowledge]

Viden der ikke kan udtrykkes verbalt (fx færdigheder som cykling). (Modsat: eksplicit, deklarativ viden). Se også: baggrundsviden.

Klynge:

Brugere

Sidst ændret:  14.12.2015

deklarativ viden  [descriptive knowledge; declarative knowledge; propositional knowledge]

Viden der kan udtrykkes i erklærende sætninger. (Modsat: procedureviden og viden gennem kendskab). Jf. videnformer.

Synonymer:

viden at  [knowing-that]

faktuel viden  [factual knowledge]

Klynge:

Videnskab

Sidst ændret:  10.05.2016

paratviden

Noget man kender svaret på, uden at slå det op. Jf. vidensformer.

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  19.07.2016

procedureviden  [procedural knowledge; imperative knowledge; knowing how]

Viden om hvordan, og specielt hvordan bedst, en opgave udføres. (Modsat: deklarativ viden og viden gennem kendskab). Jf. vidensformer.

Synonym:

knowhow  [know-how]

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  03.05.2017

viden gennem kendskab  [knowledge by acquaintance]

En vidensform, hvis eksistens og natur diskuteres i erkendelsesteorien. Den fortolkes fx som en direkte uformidlet viden, i modsætning til procedureviden og deklarativ viden.

Klynge:

Informationskompetence og læring

Sidst ændret:  19.07.2016

samlingskendskab  [knowledge about a collection; familiarity with a collection]

I forbindelse med dokumentsøgning spiller bibliotekarens/arkivarens/museumsinspektørens/informationsspecialistens kendskab til den konkrete samling ofte en afgørende rolle. Dette aspekt er negligeret i forskning og teori om informationssøgning.

Udbredelsen af netværk betyder naturligvis en mindre afhængighed af en bestemt fysisk samling og forskydes i retning af kendskabet til de relevante dele af informationsøkologien, men der er stadigvæk tale om en viden om dokumenter, der er forsømt i forhold til hhv brugere og tekniske systemer.

Synonymer:

samlingskundskab

kendskab til samling

viden om en samling

Sidst ændret:  30.07.2012

domæneviden  [domain knowledge]

Omfang af viden om et domæne1, jf ekspertvurdering og fagfaglig viden.

Synonymer:

domænespecifik viden

emneviden  [subject expertise]

Klynge:

Informationsbegreber

Sidst ændret:  29.12.2015

fagfaglig viden  [subject knowledge; domain knowledge]

Udtryk anvendt om domæneviden for at udtrykke forskellen mellem dette og BDI-faglig viden da begge repræsenterer former for faglig viden.

Synonymer:

indholdsviden  [content knowledge]

indholdsmæssig viden

Klynge:

Informationsbegreber

Sidst ændret:  20.12.2015

kompetence  [literacy]

Det at være kompetent, dvs. at være egnet. Oprindelig og juridisk sprogbrug: formel bemyndigelse til at foretage sig bestemte ting, ofte af administrativ art. (Modsat: inkompetence). Nu oftest opfattet som: besiddelse af (især faglige) kvalifikationer på et bestemt område. Se også: videnformer og metakompetence.

 Særlige kompetencer (i betydningen kvalificeret) er fx digital kompetence (herunder new literacies = digital bearbejdingskompetence), indholdsmæssig kompetence, informationskompetence, mediekompetence, transliteracy.

Klynger:

Brugere

Information og samfund

Informationskompetence og læring

Systemdesign og organisationsudvikling

Sidst ændret:  17.10.2018