Ordbogsopslag

videnorganisation  [knowledge organization (am.); knowledge organisation (brit.)]

BDI-disciplin, der beskæftiger sig med at beskrive, ordne og systematisere dokumenter, dokumentrepræsentationer, emner og begreber. Hertil udvikles regler og standarder, herunder klassifikationssystemer, emneordslister, tesauri og andre former for metadata. Ikke mindst organisering af viden i klassifikations- og begrebssystemer er et centralt emne i videnorganisation. To centrale kategorier i videnorganisation er videnorganiserende processer og videnorganiserende systemer. Se også: begrebsarbejde og kritisk videnorganisation.

Synonym:

vidensorganisation

Klynger:

BDI-discipliner og tilgrænsende fag

Semiotik

Sidst ændret:  16.02.2019