Begreb:  biblioteksafgift

Uddybende kommentar

På hjemmesiden står der bl.a.
"Biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning på linie med, hvad der i øvrigt gælder inden for kulturministeriets ressortområde (film, musik, teater osv.). Den omfatter tre forskellige finanslovsbevillinger:
· Biblioteksafgift
· Rådighedsbeløb for grammofonplader m.v.
· Rådighedsbeløb for billedkunst".

Bemærk, at ordningen kaldes kulturstøtte: Det er en udbredt misforståelse, at biblioteksafgiften har noget med ophavsretten at gøre.

www.litteraturpriser.dk/bibafg.htm kan nøgletal og Bibliotekafgiftens Top 10/25 for årene 1946-1995 slås op.
Af siden fremgår endvidere følgende historiske oplysninger:
"Biblioteksafgiften til forfattere blev indført i 1946 ved lov nr. 184 af 30. marts 1946, og blev administreret af den selvejende institution Dansk Forfatterfond. Fonden blev oprettet 1943 med det formål "til Forfatterne at fordele de generelle Afgifter, som fra forskellig Side tilflyder Forfatterstanden som Helhed som Vederlag for forskellige Former for Afbenyttelse af dens litterære Værker og at yde Støtte til den betydende danske Litteratur." I praksis drejede det sig om vederlag til forfatterne for udlånet gennem boghandlernes læsekredse. Biblioteksafgiften overgik 1979 til at blive administreret af Bibliotekstilsynet. Bibliotekstilsynet blev 1990 sammenlagt med Rigsbibliotekarembedet til Statens Bibliotekstjeneste, der 1. oktober 1997 skiftede navn til Biblioteksstyrelsen. Det er således i dag Biblioteksstyrelsen, der varetager administrationen."

Litteratur:

 Bangsgaard, Jeppe (2010). Biblioteker en guldgrube for børnebogsforfattere. Jydske Vestskysten. 2010-07-01. 1. sektion, side 24.
 Bibliotekspenge for danske forfattere. [Oversigt over biblioteksafgift til danske forfattere]. http://www.bibliotekspenge.dk/
 Henriksen, C. H. (2004-12-30). Biblioteksafgift i Danmark fra 1946. http://bs.dk/content.aspx?itemguid={0627E6EC-B2AC-4310-AE9A-F06337B1D9E5%7D
 Johansen, Anna & Søholm, Ejgil (ed.) (1996). Femøren der voksede. Biblioteksafgiften 1946-1996. Kbh. : Statens Bibliotekstjeneste.