Begreb: relevans
Definition hentet fra Den danske ordbog.
Ordets etymologi: fra latin relevantia, afledt af relevare (=være af betydning, fremhæve). Det tilsvarende adjektiv er ordet relevant (og modsætningen hertil er ordet: irrelevant). (Kilde: Den danske ordbog).
Eksempel: Hvis man har skørbug, er C-vitamin et relevant lægemiddel. Hvis man ikke ved dette, kan en lægebog der fortæller det være relevant.
Når man taler om hvilke dokumenter, der er relevante i en given situation, er det således deres mulighed for at bidrage til at løse et problem eller dække et informationsbehov, der er kriteriet. Relevansvurderinger kan være baseret på fx brugernes vurdering eller på ekspertvurderinger. Begge er subjektive vurderinger, men eksperters vurderinger tillægges som regel størst kognitiv autoritet.
Relevansbegrebet er en forudsætning for at man kan måle en litteratursøgnings effektivitet, jf. genfindingskvotient og præcisionskvotient.
Relevans er også et centralt begreb i statistik: "It is theory that dictates whether a piece of data is relevant or not. Data must be understood in the light of subject matter theory. This was gradually understood in economics, as well as in other fields. Fisher (1925) showed by examples from genetics how theory could be expressed in the statistical model through its structural or parametric part." (Schweder, 2001, side 15035).
I Wikipedia bruges i nogle artikler følgende manchet:
"Irrelevant tekst.
Bemærk at afsnit i denne artikel kan være yderst interessante, men er irrelevante for artiklen. De irrelevante afsnit bør flyttes til en relevant artikel, oprettes som en selvstændig artikel eller artiklen bør flyttes, for at teksten bliver relevant".
Litteratur:
| Cosijn, Erica (2010). Relevance Judgments and Measurements. I: Encyclopedia of Library and Information Sciences. 3. edition. Vol. VI, 4512-4519. |
| Den danske ordbog. Relevans. - Digital version: http://ord |
| Harter, S.P. (1992). Psychological relevance and information science. Journal of the American Society for information Science, 43(9), 602-615. |
| Hjørland, Birger (2010). The foundation of the concept of relevance. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 61(2), 217-237. |
| DOI: 10.1002/asi.21261 |
| Järvelin, K. & Sormunen, E. (2003). Informationslagring och -återvinning. I: Introduktion till informationsvetenskapen. Ed. by I. Mäkinen & K. Sandqvist. Tampere : Tampere University Press. (Pp. 103-133). |
| O´Connor, J. (1967). Relevance disagreements and unclear request forms. American Documentation, 18(3), 165-177 |
| O´Connor, J. (1969). Some independent agreements and resolved disagreements about answer- providing documents. American Documentation, 20(4), 311-319. |
| Saracevic, Tefko (1975). Relevance: A review of and a framework for the thinking on the notion in information science. Journal of the American Society for Information Science, 26(6), 321-343. |
| Schweder, T.(2001). Statistical Methods, History of: Post-1900. I: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.) International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Oxford. (Pp. 15031-15037). |
| Sundin, O. & Johannisson, J. (2005). The Instrumentality of Information Needs and Relevance. I: Crestani, F. & Ruthven, I. (eds.). Information Context. Nature, Impact,and Role. 5th International Conference on Conceptions of Library and Information Sciences, CoLIS 2005, Glasgow, UK, June 4-8, 2005. Lecture Notes in Computer Science, vol. 3507. S.107-118. - Digital version: http://www |
| Van Couvering, E. (2007). Is relevance relevant? Market, science, and war: Discourses of search engine quality. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(3), article 6. - Digital version: http://jcm |
| White, Howard D. (2010). Relevance in Theory. I: Encyclopedia of Library and Information Sciences. 3. edition. Vol. VI, 4498-4511. |
Publiceret 2006