Begreb:  domæneanalyse

Uddybende kommentar

Hjørland (2002) finder at informationsspecialisters særlige kompetence er knyttet til begrebet domæneanalyse, nærmere specificeret til 11 forskellige måder at arbejde med et vidensdomæne på:

1) At producere og evaluere informationsguides (eller "subject gateways")
2) At producere og evaluere faglige klassifikationssystemer og tesauri
3) At kunne indeksere og genfinde information indenfor specielle områder
4) At vurdere og integrere information fra empiriske brugerundersøgelser
5) At kunne udføre og evaluere bibliometriske domænestudier
6) At kunne sætte et domænes informationsstrukturer og -tjenester ind i en historisk sammenhæng
7) At kunne analysere genrer og dokumenttyper i et kundskabsområde
8) At kunne analysere et domænes paradigmer (epistemologisk og kritisk analyse)
9) At kunne analysere et domænes fagsprog, symbolsystemer og diskurser
10) At kende de centrale aktører, strukturer og institutioner i faglig og videnskabelig kommunikation i et domæne.
11) At kende til metoder og resultater indenfor studier af videnskabelig kognition og vidensrepræsentation indenfor datalogien.

Kernen i domæneanalysen er sociologisk og epistemologisk. Den sociologiske analyse beskæftiger sig med vidensproducenter, formidlere og brugere samt institutioner og medier. Den epistemologiske analyse beskæftiger sig med synet på det, der formidles.

Bibliotekarer eller informationsspecialister, der har arbejdet med disse 11 tilgange indenfor et givet domæne (fx musik, sociologi eller kemi) har en speciel ekspertise, der ikke må forveksles med den ekspertise som fx universitetsuddannede i de tilsvarende fag besidder.

Nogle af disse 11 tilgange undervises der i dag i på DB (fx er bibliometri blevet stærkt repræsenteret de senere år), men nogle af punkterne er nye (og repræsenterer således et synspunkt om, hvad der mangler i uddannelsen).

Først og fremmest rummer artiklen imidlertid det synspunkt at disse 11 tilgange supplerer hinanden, og at man bedst udvikler sin professionelle identitet hvis man sammenholder disse forskellige analyser på samme eksempelmateriale (samme domæne). Nogle vil måske mene, at vore bachelorer og kandidater herved bliver for specialiserede. Modpostulatet er, at man bedre kan arbejde i et nyt domæne, hvis man først dybtgående kender de specifikke informationsproblemer i mindst et domæne. Det er en rigtig farlig illusion at tro, at man bliver bedre til at arbejde i et hvilket som helst domæne, hvis man ikke kender noget til noget som helst domæne.

Informationsvidenskaben udviklede sig netop ud fra "special librarianship" (over dokumentationsbevægelsen). Så kunsten inden for uddannelse i denne videnskab består i at give almene forudsætninger for at kunne specialisere sig. Det er det, domæneanalysen er udviklet til.

I denne forbindelse må det fremhæves at de 11 tilgange er fremstillet som almene tilgange, der kan benyttes overfor snart sagt ethvert domæne, men disse almene tilgange må ses i sammenhæng, ellers kan man ikke vurdere deres relative styrker og begrænsninger. De 11 tilgange har heller ikke samme status, nogle (fx empiriske brugerundersøgelser) er betingede af andre (fx epistemologiske studier).

Det følger i øvrigt heraf at forskellen mellem emnespecialister og informationsspecialister er at førstnævnte har en "bottom-up" tilgang til informationssystemerne, mens informationsspecialisterne har en "top-down" tilgang.

Ørom (2003) er et eksempel på hvordan klassifikationssystemer i kunst kan analyseres udfra forskellige paradigmer i kunst.

"In their research about the disciplinary field of architecture, Nascimento and Marteleto (2008) reinforced the relations between the concept of knowledge domain analysis -developed by Hjørland and Albrechtsen (1995), Albrechtsen (1997), and Hjørland (2001)- and Bourdieu's field concept. Particularly, the authors state that: "it becomes possible to understand how and why informational practice (as social practice) is constituted within a domain of knowledge, and, above all, interpret the historical, cultural, and social dimensions that influence the construction of information. (Nascimento & Marteleto, 2008, p. 402)" (Ferrer, 2015, p.4).

Litteratur:

 Dam Christensen, Hans (2014).The framing of scientific domains: about UNISIST, domain analysis and art history. Journal of Documentation, 70(2), 261-281.
 Ferrer, Carolina (2015). Digital Humanities, Big Data, and Literary Studies: Mapping European Literatures in the 21st Century. Rupkatha Journal on Interdisciplinary Studies in Humanities, 7(1), 1-11. http://rupkatha.com/V7/n1/01%5FDigital%5FHumanities%5FBig%5FData.pdf
 Hjørland, Birger (2002). Domain analysis in information science. Eleven approaches - traditional as well as innovative. Journal of Documentation, 58(4), 422-462. 
 Hjørland, Birger & Albrechtsen, Hanne (1995). Toward A New Horizon in Information Science: Domain Analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), 400-425. 

 Kjellman, Ulrika (2006). Från kungaporträtt till läsketikett. En domänanalytisk studie över Kungl. bibliotekets bildsamling med särskild inriktning mot katalogiserings- och indexeringsfrågor. Uppsala: Uppsala Universitet. (Skrifter utgivna av Institionen för ABM vid Uppsala Universitet. Volym 2).
 McCourry, Maurine. Domain Analytic, and Domain Analytic-Like, Studies of Catalog Needs: Addressing the Ethical Dilemma of Catalog Codes Developed with Inadequate Knowledge of User Needs. Knowledge Organization. 42(5), 339-345.
 Nascimento, D. M., & Marteleto R. M. 2008). Social field, domains of knowledge and informational practice. Journal of Documentation, 64(3), 397-412.
 Olsen, Peter (2015). Dokumentrepræsentation af computerspil. København: Københavns Universitet, IVA (Speciale). Fuldtekst
 Smiraglia, Richard (2015). Domain Analysis for Knowledge Organization: Tools for Ontology Extraction. Chandos Publishing.
 Vargas-Quesada, Benjamin & de Moya-Anegón, Félix (2007). Visualizing the Structure of Science. Berlin: Springer (Domain analysis pp. 7-11).
 Ørom, Anders (2003). Knowledge Organization in the domain of Art Studies - History, Transition and Conceptual Changes. Knowledge Organization, 30(3/4), 128-143.

Publiceret 2006