Begreb:  boghistorie

Uddybende kommentar

Boghistorie - med dens forgrening historisk bibliografi - bygger på en kombination af lærdomshistorisk, bibliotekarisk og bogteknisk viden, udmøntet i analytisk bibliografi og tekstbibliografi, og ofte i deskriptiv bibliografi. I videre betydning studiet af bøgers formidlingsveje, læserpåvirkning, sociologiske og kulturelle eller videnskabelige betydning, og boghistorien grænser derved op til både litteraturvidenskab og videnskabsteori.

Boghistorie blev født som forskningsfelt i slutningen af det 19. århundrede og var fra starten primært et bibliotekarisk anliggende, begrundet dels i bibliotekernes behov for præcis katalogisering og korrekt viden om deres ældre bogbestand og dels - specielt i Tyskland som "Buchgeschichte" - i en historisk interesse for bogtrykkets opkomst som del af Tysklands kultur siden Gutenberg. Derved skabtes både en videnskabelig metode til beskrivelse af præindustrielt fremstillede bøger og et grundigt kendskab til især tyske trykkeriers og forlags historie og rolle i deres samtid. Forskningen var en vigtig del af tysk historieskrivning, specielt af interesse for Reformationstidens kulturhistorie. Resultaterne af denne forskning stimulerede en tilsvarende interesse for bøgernes historie overalt i den vestlige verden, og stimulerede også en stigende samlerinteresse blandt private bogelskere.

Ved begyndelsen til det 20. århundrede sås på den baggrund en voldsom vækst i antallet af bibliografier og kataloger over ældre bøger (især inkunabler og palæotyper), vigtige forfatterskaber og betydningsfulde offentlige eller private bogsamlinger. Boghistorie blev nu skrevet også af andre end biblioteksfolk - fx af litteraturhistorikere, boghandlere og bogkyndige rigmænd med egen kostbar bogsamling. "Bibliofilien" blomstrede som en forgrening af boghistorien, og ambitionen om stadigt større præcision i den bibliografiske beskrivelse af ældre bøger måtte nødvendigvis inddrage også grafisk og teknisk viden om gamle dages bogproduktion og typografi. Her markerede England sig på banen som nyt hovedsæde for boghistorisk metode under betegnelsen "Bibliography", et forskningsfelt der blev indført bl.a. på universiteterne i Oxford og Cambridge som obligatorisk fag i litteraturundervisningen. Shakespeares værker kan herefter kun forstås til bunds, hvis man også er fortrolig med de samtidige Shakespeare-udgavers typografiske og bogtekniske særpræg. Bittesmå forskelle mellem to tilsyneladende ens udgavers typografiske opsætning kan fx afgøre hvilket eksemplar der tilhører første oplag og forfatterens tidligste tekstversion - og hvilket der er et senere oplag (måske et pirattryk?).

Boghistoriens stigende fokusering på litteraturens grafiske elementer var også et resultat af de grafiske fags overgang ved århundredeskiftet fra mesterlære til mere teoretiske studier. Omtrent samtidigt overalt i den vestlige verden opstod omkring århundredeskiftet fagskoler for bogfagene, hvor bogtryk, typografi, reprografi og bogindbinding kom i fokus og hvor svendene også fik viden om bogtrykkets og typografiens historie. Mange dimittender fra især britiske fagskoler kom til at spille en rolle for boghistoriens fokus på grafisk-æstetiske karakteristika ved bøger fra forskellige tidsaldre.

Indtil midten af 1930'erne domineres europæisk boghistorie fortsat af den britiske "bibliography", boghistorie i betydning A/. Men med litteraturforskningens stigende interesse for litteraturens sociologi blev boghistoriens fokus i løbet af 1930'erne - specielt i Frankrig - også rettet mod masselæsningens vilkår og betydning for kulturhistorien. Sociologisk metode blev nu anvendt på bogspredningen til anskueliggørelse af bøgernes skiftende rolle gennem tiderne. Boghistorie i betydning B/.

Faget litteratursociologi opstod ved universiteterne og indoptog en hidtil nedprioritetret side af boghistorien.
Den oprindeligt franske "sociologie de la littérature" har lige siden fået en videre udbredelse overalt i Europa og har med en solid faglitteratur cementeret boghistorie som et bredere forskningsfelt med rødder i både den bibliografisk-bogtekniske tradition og i humanistisk sociologi inden for litteratur, historie og kunstfag.

Under indflydelse af reklameindustriens og billedmediernes stigende indflydelse på vores tekstoplevelse rettede litteraturvidenskaben fra begyndelse af 1960'erne så søgelyset på den medieafhængige betydning af tekst- og billedlæsningen. Interessen herfor tiltog med fremkomsten af internettet og skabte faget "mediehistorie", som den hidtil nyeste fusion af de materialebaserede indgangsvinkler til "bogen" som en historisk og aktuelt forankret forbrugsvare i forskellige, fysiske medieformer. Tidligst på banen med denne udvidelse af boghistoriebegrebet var allerede fra slutningen af 1950'erne naturligvis reklame- og billedindustriens førende land USA, som dog siden har set forskningen på feltet vokse endnu stærkere i Skandinavien.

I vore dage er alle disse retninger legitime aspekter på bøgernes historie, således som der forskes og undervises i emnet ved de højere læreanstalter. Fælles for retningerne er opfattelsen af at tekster og billeder ikke kun er rene åndsprodukter, men at de også er fysiske eller virtuelle medier og forbrugsvarer, underlagt historiens skiftende vilkår for udbredelse og fortolkning.

Poul Steen Larsen
1.juni 2005

Hovedværket om boghistorie i Danmark er Nielsen (1941).

Litteratur:

 Book History Online. Hentet fra: http://www.kb.nl/bho/
 Dal, Erik (1982). Dansk provinsbogtryk gennem 500 år. Odense : Bogtrykkerbladets Forlag.
 Dækker, trods titlen, også meget af den generelle bogkunstneriske udvikling i hele landet.
 Darnton, Robert (1993). What is the history of books? I: Carpether, K.E. (ed.). Books and society in history. New York : Bowker. (Side 3-26).
 Feather, John (1986). A dictionary of book history. London : Routledge.
 Larsen, Poul Steen (red.) (2013). Dansk bogkunst. Højdepunkter gennem seks århundreder. København : Det Kongelige Bibliotek : Forening for Boghaandværk.
 Citat (side 5): "Med 50 danske bogværker, udvalgt fra de efterfølgende seks århundreder og frem til i dag, er det vores hensigt at vise eksempler på det smukkeste og mest veludførte boggrafiske arbejde, vi kender og som kan bære betegnelsen »dansk bogkunst«".
 *Nielsen, Lauritz (1941). Den danske Bog. Forsøg til en dansk Boghistorie fra den ældste Tid til Nutiden. København : Gyldendal.
 Trods undertitlen (»Forsøg til ... «) er dette hovedværket om dansk boghistorie. Hovedvægten er lagt på de enkelte bogtrykkeres virke samt på bøgernes illustrationer og kunstneriske udstyrelse. - Se også: Dansk Bibliografi 1482-1600.
 Den store danske. Boghistorie. Hentet 2009-12-28 fra: http://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?opslag=boghistorie
 Wikipedia, den frie encyklopædi. Boghistorie. Hentet 2009-12-28 fra: http://www.da.wikipedia.org/wiki/Boghistorie

Publiceret 1991 (samt 1983 i BDI-ordbog)