Begreb: alfabetisering1
Danske standarder og regelsæt:
| 1. Dansk standard for alfabetisering: DS 377: Alfabetiseringsregler. |
| 2. Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier (tillæg til Katalogiseringsregler), |
| 3. Ordning af registre i onlinekataloger og |
| 4. DS/ISO 12199:2000: Alfabetisk ordnede flersprogede terminologiske og leksikografiske data skrevet med det latinske alfabet. |
| * Bemærk, at den danske standard for alfabetisering: DS 377: Alfabetiseringsregler og Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier overordnet er ens. Sidstnævnte rummer en række uddybende detaljer, som der skal tages hensyn til i bibliografisk sammenhæng. På ét punkt er der en markant forskel: DS 377 alfabetiserer altid Aa (aa) sammen med Å (å) uanset udtalen, mens biblioteksreglerne tager hensyn til udtalen. Hermed alfabetiseres fx følgende navne forskelligt i de to regelsæt: Haase, Saalbach, Aalto. Dobbelt-a, hvor a´erne tilhører hver sin stavelse skal i begge tilfælde alfabetiseres som to bogstaver, fx ekstraarbejde. (Men her giver visse tekstbehandlingsprogrammer undertiden problemer - prøv fx med AACR2). (FS) |
Amerikansk standard, se Wellisch (1999).
Ved valg af standard3 (regelsæt) for alfabetisering er der en række problemstillinger at forholde sig til:
| 1. Hvilket alfabet skal lægges til grund? (Uddybningen til digraf nævner eksempler på bogstavforbindelser, der i nogle sprog opfattes som ét tegn alfabetiseringsmæssigt). I dansk sammenhæng vælges som regel det danske alfabet med særlige regler for de bogstaver som indgår i personnavne mv., men som ikke findes i det danske alfabet (fx det islandske thorn - se http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%9E - og det tyrkiske i uden prik - http://da. |
| 2. Skal store og små alfabetiseres sammen? Skal store bogstaver før små, når alt andet er lige? Hvad gør man med bogstaver med accenttegn og andre diakritiske tegn, herunder omlydsbogstaver som fx ü, ä, ö? Skal der (og kan der) skelnes mellem omlydsbogstaver (umlaut) og trema (eksempler se http://da.wikipedia.org/wiki/Trema)? |
| 3. Hvordan skal forkortelser håndteres? Skal tal skrives med taltegn (og alfabetiseres særskilt) eller skal de skrives bogstaveret? |
| 4. Skal ikke-latinske alfabeter translittereres? Jf. translitteration. Og skal ideografisk skrift transskriberes? Jf. transskription1. Hvordan skal man forholde sig til andre sprogs transskription af navne og varianter af stavemåder? (Eksempler: Tjajkovskij/Tschaikowski/Chaikovski, Tolstoy/Tolstoj, Friederich/Frederik). Jf. navneform. |
| 5. Skal der tages hensyn til mellemrum (og bindestreger), jf. intet-før-noget og alfabetisering ord-for-ord eller skal der ses bort fra mellemrum, jf. alfabetisering bogstav-for-bogstav. |
| 6. Hvilke elementer i en database skal alfabetiseres. Skal personnavne fx findes på efternavn eller fornavn - eller skal være mulighed for begge dele. Hvordan skal flerleddede efternavne opfattes? I ordbøger alfabetiseres ofte efter ordenes lemma. Skal der ses bort fra den bestemte og ubestemte artikel - skal fx Det Kongelige Bibliotek alfabetiseres under K eller D? |
| 7. Ved søgning i ældre opslagsværker (fx leksika og ordbøger) skal det undersøges om evt. ældre praksis for alfabetisering er anvendt. Fx er placeringen af Å og Aa været anderledes tidligere. Et andet eksempel er det spanske alfabet, som rummer 29 bogstaver, hvoraf ch, ll (eksempelvis i ordet llama) og ñ - men ikke rr - indtil 1994 alfabetiseredes som separate bogstaver (se: http://bus |
| Jf. Meyer, Ludvig (1924). Fremmedordbog. 8. udgave. København : Gyldendal. - Heri er der hjælp at hente i en række tilfælde: |
| Under alle bogstaver: Forkortelser er listet separat først under hvert bogstav. |
| C. "De Ord, der ikke findes under C, søge man under K". |
| I. "Ord af Græsk, i hvilke Sprogbrugen har forandret det oprindelige i til j, søges under J; f.Eks. Jambe, Jason, Jaspis, Jota". |
| J. "Ord, som ikke findes under J, søge man under I eller Y". |
| K. "Ord, som ikke findes under K, søge man under C, Ch eller Q". |
| O. "Oe, se Ø". |
| Q. "Ord, som ikke findes under Q, søge man under K og C; i mange, især latinske Ord, er qu og qv brugte i Flæng; i franske Ord er kun brugt qu". |
| T. [Bemærk: Ord, som stammer fra græsk, findes ofte under Th, selv om stavemåden nu er uden h. Eksempel: Thema]. |
| U. "Anm. Fremmedord med nægtende dansk Forstavelse er udeladte; Formerne uden "u" giver Forklaringen". |
| V og W. [er alfabetiseret sammen]. |
| X. "I spanske Ord er Begyndelsesbogstavet X sædvanlig afløst af J". |
| Y. "Ord, som ikke staar under Y, søge man under I eller J". |
| Z. "Ord, som ikke staar under Z, søge man under C, S og Ts". |
| Æ. "Ord (Forkortninger), som ikke findes under Æ, søge man under Ae og Ai". |
| Ø. [Se også under Oe]. |
| Å. [Heri er brugt Aa, alfabetiseret som 2 a´er. Eksempel: Aal = Syl, hvormed Typer udtages af en Sats]. |
| 8. Skal data præsenteres på en computerskærm eller skal de vises på papir i et opslagsværk? Skal det være muligt at liste data? Og er man nød til at tage hensyn til computerens håndtering af tegn? Skal data kunne søges og vises via en browser? Jf. operativsystem, tegnsæt og Unicode standard. |
(Finn Slente, 2011-02-11, revideret 2012-04-23).
Eksempler fra det danske alfabet:
| W. Blev før 1980 i dansk regnet som variant af V og ofte alfabetiseret sammen med dette bogstav. |
| Y. (I personavne findes også ü og ÿ). |
| Æ. Se artiklen om Æ. |
| Ø. Se artiklen om Ø. |
| Å. Se artiklen om Å. |
Eksempel på alfabetisering i amerikansk kontekst:
| One hundred short stories |
| Örne, Anders |
| Ornstein, Marvin |
| Ørsted, Hans Christian |
| Peña, Carmen |
| Penan, John |
(Kilde: Wellisch, 1999, s. 15).
Litteratur om alfaberingsregler og -problemer:
| Allen, C. G. (1977). A manual of European languages for librarians. 2. impression. London ; New York: Bowker. |
| Bjørnkjær, Kristen (2008). Æ, ø og å. Information, 2008-02-04. - Digital version: http://www.information.dk/154189 - Med kommentarer af Henrik Holmegaard, Bjarne F. Nielsen, Bjarne Brønager m.fl. om bl.a. Unicode standard. |
| Christophersen, Hans (2000). Alphabetisierung auf Computer. Prinzipien, Probleme und eine Lösungsverbesserung. (Hentet 2007-09-15). http://www |
| Daly, Lloyd W. (1967). Contributions to a History of Alphabetization in Antiquity and the Middle Ages. Brussels: Latomus. |
| Galberg Jacobsen, Henrik & Stray Jørgensen, Peter (2005). Håndbog i nudansk. 5. udgave. København: Politiken. (Side 41-46: Alfabeter og alfabetisering). |
| Garfield, E. (1968). Numerical vs. alphabethic order for cited references. The information scientist, 1968,(December 13). http://www |
| "Reprinted from New Scientist Vol. 39, (No. 614), p. 565-6 (Sept. 12, 1968)". |
| Grundtvig, Svend (1870). Dansk Retskrivnings-Ordbog. Stemmende med de på det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869 vedtagne regler. |
| Helfer, Robert S. (1994). Alphabetization. I: Wiegand, Wayne A. 8 Davis, Jr., Donald (eds.). Encyclopedia of library history. New York: Garland Publishing, Inc. (21-22). |
| Martin, Geoffrey (2003). Alphabetization Rules. I: International Encyclopedia of Information and Library Science. London: Routledge. (Contains a brief discussion of the history of alphabetization). |
| Michaelsen, Birthe (1987). Some sorting problems and how to get around them (using CTS and PROSE). Bits & bytes. No. 9 (1987). Side 1-25. [Alfabetiserings- og sorteringsproblemer ved store og små bogstaver, specialtegn, accenter og diakritiske tegn]. |
| Retskrivningsordbogen. 4. udgave. Retskrivningsregler. § 4. Alfabetisk rækkefølge. (Side 910-912). Her hentet 2012-11-11 fra: http://www |
| Thygesen, Sven & Jacobsen, Birger (1996). Hvem kan ikke sin ABC? [Test af edb-programmers sorteringssystemer]. IT standardnyt,7(6), 9-14. |
| Wellisch, Hans H. (1999). Guidelines for the alphabetical arrangement of letters and sorting of numerals and other symbols. Bethesda, Maryland: National Information Standards Organization. (NISO Technical Report 3 NISO TR03-1999). - Digital version: http://www |
| Weinberger, David (2007). Everything is miscellaneous. The power of the new digital disorder. New York: Times Books (chapter 2: Alphabetization and its discontents, side 24-45). |
| Wikipedia, the free encyclopedia. Alphabetical order. https://en |
Publiceret 1991 (samt 1983 i BDI-ordbog).
Publiceret i revideret form 2011-2012