Begreb:  isme

Uddybende kommentar

Som selvstændigt begreb skrives isme (uden bindestreg), stavemåden med bindestreg -isme betegner suffikset, der ifølge Den danske ordbog har 5 betydninger samt 4 underbetydninger.

I Informationsordbogen er der opslag på: absolutisme, aforisme, analfabetisme, anatopisme, anatopisme, antiintellektualisme, atomisme, bekvemmelighedsrelativisme, bibliocentrisme, biografisme, dogmatisme (informationsundgåelse), eksternalisme, eklekticisme, empirisme, erkendelsesteoretisk antifundamentalisme og erkendelsesteoretisk fundamentalisme, fallibilisme, fordisme, formalisme, historisme, holisme, individualisme, infallibilisme, initialisme, internalisme, kollektivisme, konstruktivisme, marxisme, materialisme, modernisme, neologisme, nepotisme, partikularisme, paternalisme, populisme, positivisme, pragmatisme, praktikalisme, rationalisme, realisme, scientisme, socialkonstruktionisme, socialkonstruktivisme, teknologideterminisme, truisme, universalisme, vandalisme.

Litteratur:

 Bjørnkjær, Kristen (1985). Ideernes korte levetid. Politiken, 1985-12-29. (Kronik)..
 Ismernes vej fra imperialisme til postmodernisme.
 Den danske ordbog
 Isme. - Digital version: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=isme
 Citat: "retning, tendens eller bevægelse inden for fx kunst, filosofi eller politik"
 -isme. - Digital version: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=-isme
 suffiks. Oprindelse. via fransk -isme fra latin -ismus fra græsk -ismos; især i indlånte ord.
 Kjær, Bodil (2003). Ordbog over ismer. København : Sesam.
 Ordbog med forklaringer på over 1100 ord, som ender på -isme. 
 Martinov, Niels (1996). Litterære ismer. Fra romantik til postmodernisme og magisk realisme. Århus: Systime. 
 Ousager, Asger (2009). Ismer i det 21. århundredes politik. København: Cepos.
 Sørensen, Asger (2010). Om videnskabelig viden. -gier, ikker og ismer. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
 Werne, Finn (1998). Arkitekturens ismer. Stockholm: Arkitektur Förlag.

Publiceret 2010