Ordbogsopslag

associativ relation  [associative relation; associative relationship]

Form for semantisk relation: Psykologisk defineret relation mellem termer, begreber eller klasser: At (nogle) mennesker associerer A med B, jf. association. Ofte benyttet om uspecificerede semantiske relationer (udover hierarkiske relationer og ækvivalensrelationer). I tesauri er antonymer således som regel ikke specificerede, men er blot sammen med andre former for relationer betegnet RT. RT er ikke nødvendigvis mere "associativ" (psykologisk, individuel) end fx ækvivalensrelationer, blot mindre specifikt defineret. Jf. se også-henvisning.

Klynger:

Indeksering

Ord, termer, begrebsrelationer

Sidst ændret:  05.07.2012