Ordbogsopslag

psykologi  [psychology]

Videnskab og profession om mennesket. I relation til BDI har psykologien især været forbundet med kognitionsforskning og det kognitive synspunkt. Psykologi involverer også fx studier af læsning, brugernes vurdering af relevans, teksters læsbarhed, den måde børn stiller spørgsmål på samt biblioteksfobi. Informationssøgning har også været forbundet med forskellige personlighedstyper fx "surfere" og "dybdedykkere".

Termen informationspsykologi anvendes synonymt med kognitionsforskning. Den engelske term bibliopsychology har været anvendt om psykologiens anvendelse indenfor biblioteksområdet, men er ikke udbredt.

Klynge:

Brugere

Sidst ændret:  19.07.2016