Ordbogsopslag

En person der henvender sig til en institution fx bibliotek¹ eller museum, enten fysisk eller online. Omfatter også besøg på et websted. Se også: besøgstal, låner, mødestedsfunktion og værested (det tredje sted).

Term for det officielle samfunds klienter (jf. borger.dk), omfatter både brugere og ikkebrugere. Se også: medborgerskab og borgerservice.

I sin bredeste betydning: enhver der gør brug af noget. I givne sammenhænge: ofte implicitte betydninger, fx biblioteksbruger (låner), bruger af informationssystem eller af medier (inkl. læser). Brugere er genstand for forskning, jf. brugerundersøgelse¹ og brugerundersøgelse². Se også: ikkebruger, potentiel bruger og slutbruger.

Person der køber varer eller tjenesteydelser. I udvidet betydning også om aftager af gratis offentlige ydelser, og i denne forstand synonym med låner. Jf. kunde og reklame.

En aftager af tjenesteydelser, fx fra en advokat, jf. kunde. Anvendes nogle gange for låner.

Konkret: En aftager af et (kommercielt) produkt eller en serviceydelse fra en sælger. Anvendes nogle gange metaforisk om aftagere af ikke-kommercielle ydelser, fx lånere. Jf. forbruger og klient¹.

En person der foretager læsning. I udvidet betydning ikke kun læsning af tekst, men et hvilkent som helst symbol- eller tegnsystem. Se også: boglæser, læsehest, læserudvikling og receptionsteori.

Betegnelse for en person, som er indmeldt i en forening el. lign. og dermed brugt om en låner i et lejebibliotek eller et foreningsejet folkebibliotek (folkebogsamling) eller om en kunde i en bogklub. Jf. indmeldelse. Se også biblioteksklub.

En gruppe mennesker, der deltager i et show eller møder et kunstværk, et spil eller en akademisk præsentation. Såfremt der er tale om litteratur, er betegnelsen læsere; for teater, musik og radio er betegnelsen lyttere, for videospil er betegnelsen spillere. Termen bruges nogle gange synonymt med låner, jf. publikumsareal og publikumsafdeling.

Person som deltager i spil, fx computerspil. En form for bruger.