kompetence [literacy]
Det at være kompetent, dvs. at være egnet. Oprindelig og juridisk sprogbrug: formel bemyndigelse til at foretage sig bestemte ting, ofte af administrativ art. (Modsat: inkompetence). Nu oftest opfattet som: besiddelse af (især faglige) kvalifikationer på et bestemt område. Se også: videnformer og metakompetence.
Særlige kompetencer (i betydningen kvalificeret) er fx digital kompetence (herunder new literacies = digital bearbejdingskompetence), indholdsmæssig kompetence, informationskompetence, mediekompetence, transliteracy. |
Klynger:
Sidst ændret: 18.10.2018