Ordbogsopslag

Skriftsnit baseret på bogstavformer anvendt i tyske klostres skrivestuer fra ca. 1100 til 1400. Siden ca. 1450 benyttet som trykskrift i det nordlige Europa indtil vort århundrede. Familiebetegnelse for adskillige skriftsnit der alle kendetegnes af kraftige bogstavstreger og knækkede linjer, fx skriftsnittet fraktur, der har været hovedskrift i Danmark indtil midten af 1800-tallet. Se også: krøllede bogstaver.