verbalsubstantiv [verbal noun]
Substantiv som er afledt af et verbum, og som betegner den handling1, begivenhed eller tilstand som verbet beskriver, eller resultatet heraf. (Modsat: substantialverbum). Se også: ordklasse og grammatik.
| Eksempler: udgravning dannet som en afledning til udgrave, lån afledt af verbet at låne, skimning afledt af verbet at skimme., fornyelse afledt af at forny. |
Synonymer:
verbalabstraktum
nomen actionis
Klynge:
Sidst ændret: 12.08.2015